It is what it is

Det er altid med en blandet fornøjelse, når Julen, Nytåret eller andre højtider nærmer sig. De er ofte forbundet med tårnhøje forventninger til “årets fest”, “familiehygge” og ikke mindst “fantastisk stemning”. Men hvad så, når udsigten til de begivenheder er, at sidde alene? At skulle undvære sin elskede, sit barn eller andre, man gerne ville have fejret det med?  For mig betyder helligdagene, at jeg mærker konsekvenserne af at være blevet skilt, og det, at komme fra en splittet familie. Jeg ved godt at jeg ikke er den eneste, hvilket selvfølgelig gør det mere “normalt”, men ikke desto mindre svært.  Med tiden bliver det dog lettere at lægge mærke til, hvad ens egen ændring i forventningen til disse tider gør...

Kan det fixes?

Det her er et svært emne at skrive om.  Fordi det fylder mere, end jeg har lyst til at det gør. Men tillid er en naturlig del af at være i relation til andre mennesker, hvorfor jeg ofte bliver testet på dette punkt.  Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det gør ondt når tilliden bliver brudt. Især når den bliver brudt på den måde jeg har oplevet den, med utroskab. Det er HELT klart den værste form for tillidsbrud. Og at finde tilbage til før dette, er vist ikke muligt. Jeg kommer aldrig til at have den samme form for tillid til andre mennesker (og det de siger) som før. På godt og ondt.  Jeg har lært at...

Når kroppen tager over

I går skete der det samme, som dengang jeg fandt ud af at min mand var mig utro og vi skulle skilles. Dengang måtte jeg ned og ligge på min venindes gulv, imens jeg hyperventilerede, græd og gik i fuldstændig panik over situationen, hvilket min krop stadig husker. I går skete det på jobbet. Den samme reaktion i kroppen. Et angstanfald. Men denne gang føltes det voldsommere. Jeg fik kramper i kroppen og har huller i hukommelsen i dag. Og så er jeg træt og føler mig udmattet og forvirret.  Så hvorfor skete det? Jeg har i en længere periode været presset ud i nogle svære situationer på jobbet, som jeg har håndteret så godt jeg kunne, med den hjælp...

Den daglige ambivalens

Jeg VED når jeg har gang i noget godt og noget rigtigt for mig selv. Helt sikkert. Eller… helt sikkert den ene dag og så ikke helt så sikkert den næste! HVAD er det, der gør det SÅ svært bare at træffe et valg og så “go with the flow”? Jeg er ved at være godt træt af min egen ambivalens, når det kommer til valgene jeg tager i mit liv. Jeg ved efterhånden godt, hvad der er rigtigt og forkert for mig og burde egentlig bare følge mine ideer. Men men men… dette er lettere sagt end gjort! Det vil sige, at på en god dag er det super let at føle mig sikker i mine valg. Jeg er...

Relationer

Kender du det, hvor en anden person siger eller gør noget, som du får lyst til at efterligne? Hvor du får lyst til at tilbringe mere tid sammen med den person for at finde ud af, hvad den person mere har at byde på? Måske for at lære disse egenskaber selv, eller måske bare for at være sammen med det menneske i længere tid, fordi det er spændende og rart. Det er jo ikke noget nyt, at livet handler om relationer og at det er vigtigt for os. Men det, som især er blevet tydeligt for mig er, at al den forandring, som jeg oplever i mig selv, sker i relationen til andre. Jeg oplever ofte, at jeg glemmer tid...