It is what it is

Det er altid med en blandet fornøjelse, når Julen, Nytåret eller andre højtider nærmer sig. De er ofte forbundet med tårnhøje forventninger til “årets fest”, “familiehygge” og ikke mindst “fantastisk stemning”. Men hvad så, når udsigten til de begivenheder er, at sidde alene? At skulle undvære sin elskede, sit barn eller andre, man gerne ville have fejret det med?  For mig betyder helligdagene, at jeg mærker konsekvenserne af at være blevet skilt, og det, at komme fra en splittet familie. Jeg ved godt at jeg ikke er den eneste, hvilket selvfølgelig gør det mere “normalt”, men ikke desto mindre svært.  Med tiden bliver det dog lettere at lægge mærke til, hvad ens egen ændring i forventningen til disse tider gør...

Relationer

Kender du det, hvor en anden person siger eller gør noget, som du får lyst til at efterligne? Hvor du får lyst til at tilbringe mere tid sammen med den person for at finde ud af, hvad den person mere har at byde på? Måske for at lære disse egenskaber selv, eller måske bare for at være sammen med det menneske i længere tid, fordi det er spændende og rart. Det er jo ikke noget nyt, at livet handler om relationer og at det er vigtigt for os. Men det, som især er blevet tydeligt for mig er, at al den forandring, som jeg oplever i mig selv, sker i relationen til andre. Jeg oplever ofte, at jeg glemmer tid...