Det rigtige svar

Der findes ikke et endegyldigt svar på hvad der er rigtigt og forkert at føle. Men jeg er blevet opmærksom på hvad der er rigtigt for mig. Eller rettere, hvad der føles rigtigt. Det er hårdt arbejde at begynde at handle efter, hvad jeg kan mærke er det rigtige for mig, fordi det betyder at jeg risikerer at skuffe folk omkring mig, fordi jeg siger fra og til. For den person jeg var (pleaseren), har jeg givet slip på, i et kærligt kram. 

Før handlede det om at gøre, hvad jeg kunne mærke andre ville synes om. Jeg nåede ofte ikke at tage stilling til hvad jeg selv ville, fordi jeg var bange for at skuffe dem. Det handlede om at gøre det, som jeg mente, ville få dem til at kunne lide mig. 

Tænk engang. At hele mit liv, indtil nu, har drejet sig om at gøre det jeg tænkte ville få andre til at synes om mig. At det ikke var nok “bare” at være mig. 

Fordi jeg nu tør sige min mening, og stå ved den, føler jeg nu en enorm ro indeni. En styrke som jeg ikke har følt før. Roen og styrken kommer af, at jeg er begyndt at holde af mig selv. Jeg er ikke længere bange for at sige min mening højt og derved risikere at gøre andre skuffede og vrede. Og risikere at de ikke kan lide mig. 

Jo bedre jeg er blevet til at stå fast i min mening og sige fra overfor det, som ikke er rigtigt for mig, jo mere oplever jeg at folk omkring mig reagerer positivt. De kan mærke den ro og styrke som jeg udstråler, når jeg står ved mig selv og er ærlig i mine hensigter og handlinger. Det vil sige, at det er lige det modsatte af, hvad jeg frygtede. 

Tænk engang. Det er nok bare at være mig.