Når kroppen tager over

I går skete der det samme, som dengang jeg fandt ud af at min mand var mig utro og vi skulle skilles. Dengang måtte jeg ned og ligge på min venindes gulv, imens jeg hyperventilerede, græd og gik i fuldstændig panik over situationen, hvilket min krop stadig husker. I går skete det på jobbet. Den samme reaktion i kroppen. Et angstanfald. Men denne gang føltes det voldsommere. Jeg fik kramper i kroppen og har huller i hukommelsen i dag. Og så er jeg træt og føler mig udmattet og forvirret.  Så hvorfor skete det? Jeg har i en længere periode været presset ud i nogle svære situationer på jobbet, som jeg har håndteret så godt jeg kunne, med den hjælp...

Frihed

Friheden handler om mit arbejde med mig selv, hvor jeg er kommet tættere på at kende mig selv, end jeg nogensinde har været. Det har været, og er stadig, en hård rutchetur, men bestemt en op- og nedtur som er al umagen værd. Det som jeg især har fået ud af mit forløb hos min coach, mine behandlinger hos Thea, min beslutning om at blive vegetar, samt afholdenhed fra alkohol er, at det alt sammen har gjort det muligt at mærke mig selv og se alting i et nyt perspektiv. Et perspektiv på livet, som jeg nu kan se er et resultat af min barndom og det samfund jeg er vokset op i, med regler og normer, som jeg har...

Det skal mærkes at vi lever

    Forleden så jeg en video, som viser hvordan livet består af op- og nedture ligesom en rutchebane og at uden dem er det ikke at leve. Med dette syn føler jeg mig virkelig i live og taknemmelig for det. Hvor jeg før har haft fokus på de svære ting der er sket i mit liv , forsøger jeg nu med en accept af, at det er en del af “rutcheturen”. “When you change the way you look at things, the things you look at change”. Ved at ændre på hvordan du ser og forstår de ting der sker for dig i livet, ændrer tingene sig også. Dette er jeg på det sidste begyndt at arbejde med, i samarbejde med...

Mennesker, tid og sted

Jeg har haft mange forhold, både kæresteforhold og venskaber. Når jeg tænker tilbage ved jeg, at hvert forhold/venskab har haft en betydning for, hvem jeg er i dag. Jeg er blevet overbevist om, at “everything happens for a reason”. Det er ihvertfald en rigtig rar tanke, og giver for det meste god mening. Når jeg tænker sådan, har ethvert forhold givet mig noget forskelligt med på min rejse i livet. For at give nogle eksempler, har jeg lært meget af forholdet til min eksmand. Jeg har især lært, at det er vigtigt at jeg sætter mig selv først. Det er vigtigt at andre kan mærke og se, hvem jeg er og hvilke grænser jeg har. Når disse grænser ikke er...

Pandoras æske

For lidt over et år siden sagde min mand, at han ikke syntes vi skulle være sammen længere. Vi havde boet sammen i 9 år, med hans datter og vores fælles datter. På det tidspunkt var han og familielivet mit omdrejningspunkt, og det ramte mig derfor enormt hårdt, at vi ikke skulle være sammen. Jeg er af natur et meget analyserende menneske, så jeg bruger meget energi på at forstå mig selv og andre. Derudover er jeg ekstrovert, hvilket gør at jeg rækker ud og kan lide at dele mine tanker med andre. Dette giver mig materiale til at blive klogere på situationer og til at opnå en bedre forståelse. Da jeg havde snakket om min situation med venner og...