It is what it is

Det er altid med en blandet fornøjelse, når Julen, Nytåret eller andre højtider nærmer sig. De er ofte forbundet med tårnhøje forventninger til “årets fest”, “familiehygge” og ikke mindst “fantastisk stemning”. Men hvad så, når udsigten til de begivenheder er, at sidde alene? At skulle undvære sin elskede, sit barn eller andre, man gerne ville have fejret det med?  For mig betyder helligdagene, at jeg mærker konsekvenserne af at være blevet skilt, og det, at komme fra en splittet familie. Jeg ved godt at jeg ikke er den eneste, hvilket selvfølgelig gør det mere “normalt”, men ikke desto mindre svært.  Med tiden bliver det dog lettere at lægge mærke til, hvad ens egen ændring i forventningen til disse tider gør...

Relationer

Kender du det, hvor en anden person siger eller gør noget, som du får lyst til at efterligne? Hvor du får lyst til at tilbringe mere tid sammen med den person for at finde ud af, hvad den person mere har at byde på? Måske for at lære disse egenskaber selv, eller måske bare for at være sammen med det menneske i længere tid, fordi det er spændende og rart. Det er jo ikke noget nyt, at livet handler om relationer og at det er vigtigt for os. Men det, som især er blevet tydeligt for mig er, at al den forandring, som jeg oplever i mig selv, sker i relationen til andre. Jeg oplever ofte, at jeg glemmer tid...

Del ud af Kærligheden

Lysten til at skrive om at dele ud af kærligheden kommer af, at Master Fatman desværre lige er gået bort. Han var en kæmpe fortaler for kærlighed, og jeg beundrede hans væsen. Jeg har mødt ham et par gange til musik-arrangementer, heriblandt jazzfestival i København, og hver gang er jeg blevet overvældet af hans energi og udstråling. Han var virkelig til stede og spredte sin glæde og kærlighed til dem omkring ham. Han elskede også det uperfekte og gjorde oprør mod dette, hvilket især er beundringsværdigt. Når jeg tænker over det, er det i virkeligheden meget lidt der skal til for, at folk omkring mig får en bedre dag afhængigt af, hvordan jeg taler med dem og hvilken energi jeg udstråler....

Frihed

Friheden handler om mit arbejde med mig selv, hvor jeg er kommet tættere på at kende mig selv, end jeg nogensinde har været. Det har været, og er stadig, en hård rutchetur, men bestemt en op- og nedtur som er al umagen værd. Det som jeg især har fået ud af mit forløb hos min coach, mine behandlinger hos Thea, min beslutning om at blive vegetar, samt afholdenhed fra alkohol er, at det alt sammen har gjort det muligt at mærke mig selv og se alting i et nyt perspektiv. Et perspektiv på livet, som jeg nu kan se er et resultat af min barndom og det samfund jeg er vokset op i, med regler og normer, som jeg har...

Ærlighed

Hvorfor er det så svært at være ærlig over for sig selv? Jeg har altid været meget ærlig og sagt højt, hvad jeg tænkte. Men når det kommer til at være ærlig overfor mig selv omkring, hvad jeg har lyst til og hvad jeg har brug for, så oplever jeg ofte en masse “støj” i form at følelser og normer. Normerne for hvad jeg tror, jeg bør føle og hvordan jeg tror, jeg bør reagere i forskellige situationer. Dette afhænger jo af, hvordan jeg ser på tingene, hvilket har ændret sig meget på det seneste igennem mit coaching-forløb. Coachingen har lært mig at være ærlig over for mig selv og om, hvor vigtigt det er. For som man siger: “med...