Sårbarhed

Her på det sidste er jeg dykket ned i emnet sårbarhed. Jeg er mere eller mindre tilfældigt faldet over tekster og videoer, som netop handlede om dette, og indset, hvor stor en betydning det har i min hverdag. 

Hvad er sårbarhed? Sårbarhed er at vise sine følelser, ofte forbundet med at vise svaghed. Ifølge forskeren Brené Brown er det at vise sårbarhed i virkeligheden en måde at vise, hvem man er. Når man, ifølge hende, viser sårbarhed, så mærker folk omkring en, hvem man er, og man kan derigennem opnå empati, forståelse, medfølelse, respekt mm. Det eksempel, hun bruger i et af sine foredrag, handler om kreative designere, som ikke forstår, hvorfor de har så lidt succes i den måde, de driver deres virksomhed. Efter hun fortæller dem, at de som ledere bliver nødt til at fortælle om deres sårbarheder (fiaskoer, nederlag, svære opgaver etc.), oplever de, at deres ansatte føler sig mere trygge og derved kan lægge mere energi i deres arbejde, hvilket viser sig som en øget kreativitet og større arbejdsglæde.

Jeg er vokset op i et samfund, hvor jeg har lært, at det var bedst at lægge låg på at vise for mange følelser og sige, at “det går fint”, selvom jeg nogle gange har haft brug for at sige noget andet. Jeg er dog en person med “følelserne udenpå”, så man behøver ikke at have kendt mig længe før end, at man kan afkode, hvordan jeg har det. Så det, med at holde det hemmeligt, har aldrig rigtig fungeret godt for mig. Dette har gjort mig til en sårbar person, fordi jeg generelt ikke lægger låg på, hvem jeg er, og hvordan jeg har det.  

Det har åbnet døren for så mange interessante, dybe og personlige samtaler, som jeg virkelig sætter pris på. Især i mit arbejde med børn er dette guld værd, fordi børnene føler sig trygge i mit selskab, tør være sig selv, og dele deres tanker med mig. 

Som en skøn elev sagde til mig: 

Elev: du er ikke så pædagogisk.
Mig: nåh… hvad mener du med det? 
Elev: Altså, du er ikke en lærer, som bare er på job. Man kan ligesom mærke, at du er et menneske, og man får lyst til at snakke med dig. 

Så sårbarhed har vist sig at være en fordel for mig, især i mit arbejde med børn, men også i mine andre relationer til mennesker. For ved at jeg er sårbar, viser jeg min personlighed og viser, at jeg ikke er en maskine og ikke er perfekt hele tiden. Det åbner døren for, at andre mennesker tør være mennesker foran mig og tør åbne op. Fordi jeg ikke dømmer, men også fordi vi, mennesker har tendens til at kopiere hinanden i det, vi gør og siger. Så når jeg eksempelvis tør sige: “Det, du siger, gør mig ked af det”, eller “I dag er jeg lidt træt, så…”, så kan de mennesker, jeg omgås, bedre mærke, hvordan jeg har det og mærke på dem selv, hvilken effekt det har – hvad de siger og gør. Vi kan mærke hinanden, opnå tilknytning til hinanden, forståelse for hinanden og derved en bedre kommunikation. 

I de bedste tilfælde og de mest givende situationer, oplever jeg, at dette resulterer i synergi. Synergi ment på den måde, at der i samtaler mellem mig og andre mennesker opstår kreative ideer og store tanker, fordi vores samspil forstærker kreativiteten. 

Jeg kan på det varmeste anbefale at give sårbarheden et forsøg, og opfordrer dig til at kaste dig ud i at vise verden, hvem DU er. 

Har du en oplevelse med sårbarhed fra dit liv, vil jeg elske at høre din historie i kommentarfeltet.