Tro på dig selv som skaberen af dit eget liv

Tro på dig selv som skaberen af dit eget liv

storm-642571_960_720Efter stormen kommer solen. Dette ordsprog passer godt på det som er sket i mit liv efter skilsmissen fra min mand, da jeg begynder at tro mere og mere på, at jeg selv er herre over min egen lykke. Dette bliver jeg bekræftet i hver dag på flere måder:

For det første, er jeg et udadvendt menneske med let til smil, hvilket mennesker jeg møder, kvitterer med at smile tilbage. Så når jeg beslutter at starte dagen med et smil og med at overbevise mig selv om, at jeg er god nok som jeg er (og endda dygtig til det jeg laver), så får jeg den samme respons. Og det er skønt!

For det andet, bliver jeg mere og mere bevidst om alle de styrker jeg har og begynder at bruge dem… igen. For at nævne nogle af disse styrker, er det blandt andet at jeg er meget kreativ: jeg elsker at tegne, at skrive og finde på kreative løsninger f.eks i mit hjem. Jeg elsker at nørde i sprog, hvilket jeg får lov til i mit arbejde som fransklærer. Jeg nyder at undervise og er god til at få mine budskaber frem og til at fange mine elevers interesse for sproget. Dette var bare et par af mine styrker og jeg har på fornemmelsen, at jeg vil opdage flere med tiden…fordi jeg er blevet opmærksom på dem og har taget et aktivt valg om at fokusere på disse.

Jeg så en dokumentar om tiltrækningskraft (laws of attraction) som virkelig har præget min tankegang og tilgang til livet. Hvis jeg vil noget nok skal det nok lykkes… dette har givet mig mod på at kaste mig ud i projekter, som jeg før har slået ned med tanken om, at “det kan jeg ikke” eller “det er der ikke nok tid til”. Men selvfølgelig! Det kan jeg da! Ligesom så mange andre har gjort det før… jeg skal i hvert fald give det et forsøg! Så hver dag visualiserer jeg de ting, jeg ønsker mig i livet: eks. at få et hus og en have igen, og at jeg skal arbejde med noget som kræver et fint outfit (elsker at have fint tøj på), at jeg får en dejlig mand ved min side, at jeg skal bruge min kreativitet osv. Lige nu er mine chancer for at disse ting skal lykkes bedre end nogensinde, fordi jeg selv tror på det.     

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tro på dig selv som skaberen af dit eget liv