Pandoras æske

Løbeture og vejrmøller

29572304_10156382993080820_3952992277639764702_nI forgårs var jeg ude at løbe, og hold da op hvor det føltes godt! Det var første gang siden jeg flyttede ind i min lejlighed, og jeg havde lidt glemt hvor godt det føles.

En løbetur er ikke bare motion for mig. En løbetur i naturen giver en følelse af at være forbundet med jorden og den friske luft renser hovedet og giver mulighed for at starte forfra, på de ting som ellers kan føles uoverskueligt. Samtidig er det et sted hvor tankerne får lov at flyve og hvor jeg afkobler og bruger mit overskud af energi, til noget der giver mere energi til hjernen. Når jeg får en idé eller en tanke, foregår det ofte i meget høj hast inde i mit hoved, og det kan være svært at følge med.

Da jeg kom hjem fra min løbetur, havde hjernen fået ny energi, kroppen var blevet brugt, og jeg havde fået en masse idéer, som jeg lettere kunne fokusere på at få gjort noget ved.

Som barn gik jeg til en masse aktiviteter, blandt andet kunstskøjtning, badminton, håndbold, gymnastik og akrobatik. Når jeg genoptager nogle af disse aktiviteter, finder jeg på en måde tilbage til mig selv, og mærker den umiddelbare glæde og store energi, der kommer af at gøre det jeg er god til og har lyst til.

Når jeg ser muligheden for det, kan jeg ikke dy mig i at stå på hænder, på hovedet eller at lave en vejrmølle… det giver blod til hjernen, løsner op for spændinger i skuldrene og giver et sus af energi! Samtidigt, tager det lige toppen af det overskud af energi jeg ofte mærker i min krop. På den måde, føler jeg faktisk at det er min måde at bevare jordforbindelsen og skærpe min koncentration.

Det er selvfølgelig ofte til stor underholdning og nogle gange undren fra folk omkring mig, når jeg står på hænder eller laver vejrmøller. Men det handler jo netop om, at jeg gør det for min egen glæde… og den glæde har det med at sprede sig og danne smil på læberne. Det er skønt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandoras æske