Mennesker, tid og sted

Allergi og Alternativ behandling

Da jeg var barn, plukkede jeg saftige æbler fra haven hvor jeg boede, og havde gerne et par stykker med i skole. Jeg elskede æbler. Men i teenageårene udviklede jeg allergi overfor frugter og nødder, og kunne pludselig ikke spise hverken æble, pære, melon, jordbær, kiwi, gulerod og meget andet. Derudover, reagerede jeg også på dyr med pels, uldtæpper og pollen… altså, havde jeg hele pakken af allergier…

Jeg var til lægen og fik lavet en priktest, der ikke gav de store udslag (det viste ikke, at jeg havde allergi for de ting jeg oplevede). Selv var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde allergi, for mine øjne var røde og kløede, jeg nøs og havde tydelige reaktioner på de førnævnte ting. Derfor gav testresultatet ikke meget mening for mig, og jeg begyndte at undersøge hvilke andre muligheder der var, for at komme af med allergien. 

Det generede mig egentlig ikke, at jeg måtte undvære nogle madvarer. Jeg vænnede mig hurtigt til at gå uden om dem. Men, det som var svært at leve med, var reaktionerne fra andre. Kommentarer som “det kan da ikke være rigtigt” eller “ej, det er jo de sunde ting du ikke spiser” fik mig ofte til at føle mig anderledes, på en utjekket måde. Udover at føle mig besværlig, fordi jeg ofte måtte sige nej, til ting jeg blev budt. Den form for opmærksomhed var ikke rar, fordi den ofte var forbundet med en følelse af tvivl. En tvivl, om jeg mon tog fejl og havde snydt min egen hjerne til at tro på noget som ikke var rigtigt? For jeg havde jo spist frugter mm. da jeg var yngre. Så hvad var der sket?  

I 2012 skete det fantastiske, at jeg blev gravid, hvilket ændrede på mange ting. Ikke mindst min lyst til at kunne spise sundt, og give babyen i maven den bedste start på livet. Derfor tog jeg imod et tilbud, om en alternativ behandling, som hedder NEI terapi (Neuro-Emotionel Integrationsterapi). Jeg havde før hørt om behandlingen, men var dengang ikke klar og motiveret nok, til at tage imod den. Behandlingen foregik som en samtale, hvor behandleren Thea Strange stillede spørgsmål til min underbevidsthed. Det var en rigtig fin oplevelse, og jeg følte mig i gode hænder. 

Efter 2 behandlinger à 1,5 time, spiste jeg igen frugter og nødder! Det var det vildeste og helt ufatteligt, at der var sket så stor en ændring, på så kort tid. Forklaringen på min allergi lød på, at min krop havde dannet et forsvarssystem mod alle de sunde ting, på grund af en negativ erfaring, på et tidspunkt i mit liv. En oplevelse tidligere i mit liv, havde altså sat sig fast i hukommelsescellerne, på en meget uhensigtsmæssig måde. Denne negative erfaring blev rettet op på, i terapien, så min krop kunne “lægge de dårlige oplevelser fra sig”. 

I tiden derefter var jeg stadig lidt forsigtig med at spise frugt og grøntsager, af frygt for en reaktion, men fandt hurtigt ud af, at jeg kunne spise alt igen. I dag tager jeg igen æbler med på arbejde, og elsker at købe alle de sunde ting med hjem til mig og min datter. 

Hvis du har lyst til at vide mere om NEI-terapi, kan du læse lidt om Thea’s behandling her.

img_8747

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mennesker, tid og sted